Alle nyheder

20, SEP

2016

Støt projekt 'Oasen'

20-09-2016 - Byggeriet af vores nye Multibane er nu i gang - Læs mere her >
Se fotoserie fra de første spadestik til Viking Fodbolds multibane 'Oasen - her >

31-05-2016
HJÆLP projekt Oasen på Rønne stadion Nord med din støtte. (Udskriv via pdf)
Gaveindsamling til Multibane på Rønne Stadion Nord
Klik på linket ovenfor og gå til formular med donation og betaling på DBU's hjemmeside.

Initiativgruppen af frivillige i Viking Fodbold er i gang med plan B i det store projekt OASEN på Rønne stadion Nord.

Målet er at få en multibane på Rønne Stadion Nord. En multibane giver alle medlemmer mulighed for at spille fodbold året rundt. Skolen og børnehaverne ser også store perspektiver i banen, der vil give dem optimale muligheder for at tilbyde børn og unge udendørs aktivitetsmuligheder.

Der mangler dog noget endnu rent økonomisk for at nå dertil og ønsket er at lande på plan A.

På denne utraditionelle måde beder initiativgruppen nu befolkningen, de forretningsdrivende og firmaer om at støtte dette fantastiske projekt til glæde for så mange på grund af den mangfoldighed som Oasen udgør.

Der er kommet mange afslag fra mange fonde, så det har været et år med mange forhåbninger og skuffelser, men de trofaste Bornholmske fonde støtter projektet, Bornholms Brand, Sparekassen Bornholm og Larsens legater. Lokale og anlægsfonden støtter også projektet og Nordea/DBU´s multibanepulje støtter ligeså projektet samt tipsmidler.

Viking fodbold støtter selv med 270.000 kr og det gør man fordi, viking fodbold ved at OASEN vil blive stedet hvor, børn, unge, ældre, handicap eller ej og vores tilflyttere med andre etniske baggrunde, kan samles i leg, motion og bevægelse og slappe af fra hverdagens trummerum, og sammen udføre sjove og sunde aktiviteter i et godt fællesskab.

Det er her man kan ”dumpe” ind og dyrke motion når man har tid.

Oasen er indrettet så kørestolsbrugere kan komme ind på banerne og spille volleyball, floorball eller anden sjov fælles leg. Vores indsamlingsperiode er: 31-05-2016 til 15-08-2016.

Formål
Vi ved at fodbold er en af de sundeste former for sport der findes, det er der forsket i, så det er oplagt med en aktivitetsplads, hvor alle kan spille bold, store som små. Gode sunde aktiviteter er tilføjet Oasen så det ikke kun er fodbold man kan bevæge sig ud i. Se skitsen.

Vi skal have alle aldre til, at røre sig i fælles leg. Det er i dag svært for mange at kunne udøve sport i faste tider og dage, især skolebørn der i dag har længere skoledag. De har nu muligheden for at røre sig når de kan.

Mål
At skabe et frirum, væk fra computere, lektier og andre udefrakommende krav i hverdagen. OASEN skal være stedet, hvor man må være barn igen.

OASEN skal være stedet hvor forældre kan gå hen når de har fri og nyde at se deres børn få røde kinder i deres samspil med andre børn/unge/ældre.

Mangfoldighed
Det har været en vigtig faktor for initiativgruppen, at indrette OASEN, så der er rum til alle typer børn/unge, ligesom det er vigtigt at området indeholder udfordringer til alle aldersgrupper.

10-04-2016
Rønne får ny multibane
Viking fodbold har opnået støtte fra Nordea-fonden og DBU til anlæg af en multibane ved fodboldklubben. Banen forventes klar i løbet af 2016.

En ny multibane ved Rønne stadion Nord bliver åben for alle byens borgere 24 timer i døgnet. Arbejdet er allerede startet ved skrivebordet med støtte fra Nordea-fonden og DBU’s multibanepulje, og banen står forhåbentlig klar til brug i august 2016.

”Vi håber, at banen bliver et naturligt samlingspunkt for hele lokalområdet, og vi vil som klub gerne invitere alle med – uanset om du er medlem af klubben eller ej,” fortæller ungdomsformand i klubben Laila Steinlein

Multibanepulje baner vejen

Nordea-fonden har med en multibanepulje på 20 millioner kroner gjort det muligt for blandt andet Viking fodbold at anlægge en af de eftertragtede baner. ”Nordea-fonden støtter gode liv, og for os er fællesskabet nøglen til gode liv. Med de nye multibaner får 20 byer over hele landet et nyt mødested for alle, der vil dyrke boldspil sammen året rundt, ” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Også Dansk Boldspil-Union glæder sig over udsigten til en multibane i Rønne.

"Det er fantastisk, at – Viking fodbold – på frivillig basis har søgt støtte og ønsker en multibane, der kan skabe bevægelse i lokalområdet. Det siger meget om behovet for multibaner, der kan motivere til nytænkning, fastholde fodboldspillere og udvikle dansk fodbold - og om værdien af vores frivillige foreningsliv," siger Jesper Møller, formand i Dansk Boldspil-Union.

Fakta

  • Nordea-fonden støtter anlæg af multibaner med 20 millioner kroner over fire år.
  • Mere end 25 klubber er allerede anlagt med støtte fra multibanepuljen i løbet af 2013 og 2014.
  • En multibane kan støttes med op til 400.000 kroner. 

---

02-03-2016
Situationen hos Viking Fodbold, februar 2016 ...:
En ihærdig og passioneret udvalgsgruppe har taget initiativ til at skabe et unikt samlingspunkt - der kan appelere til områdets børn, unge og voksne til øget motion, sundhed og social integration gennem sport og leg.

Derfor arbejdes der målrettet med at få etableret en "oase" med en mangfoldig appel og motiverende aktiviteter. Det er drømmen at indvie området i løbet af foråret 2016.

Viking samarbejder med "UNO" der er eksperter i multibaner. Vores ansøgninger er nu godkendt af Lokale og Anlægsfonden, Sparekassen Bornholms Fond, Bornholms Brand, Brdr. Larsens Legater og der er pt. flere ansøgninger ude, hvor vi kryder fingre for positive tilbagemeldinger. Viking Fodbold bidrager selv med midler til projektet og endelig er vi også med i Nordea-fonden og DBU´s Multibanepulje.

AKTIVITETSPLADSEN OASEN - VIKING

Oasen4

OVERSIGTSTEGNING
Oasen bliver med sin placering i området med skoler, skolefritidsordninger, børnehaver og nu snart også et endnu større Campus Bornholm nemt at tilgå for dem der vil dyrke motion på en sund og sjov måde. Samtidig lægger aktivitetspladsen også op til brugernes behov, hvor motion dyrkes når der er plads i ens personlige kalender. Her kan alle mødes til fælles leg og hyggeligt samvær.

Oasen2

PLANTEGNING
Anlægget bliver med et WiFI anlæg integreret i banderne så brugerne med deres smartphone eller tablet kan høre musik samtidig med der trænes og/eller leges. Aktivitetspladsen bliver handicapvenlig med kunstgræshøje til kørestole og indgange tilpasset kørestolsbrugere.

Oasen3

 VISUALISERING - CROSS FIT OG INTERAKTIV BOLDVÆG

Oasen5

VISUALISERING - FITNESS SPOT OG SKATE

Oasen7

VISUALISERING - LEGEPLADS OG SCENE

Oasen8

VISUALISERING - MINIBANE OG FITNESS

Oasen9


I Viking arbejdes pt. på udgivelsen af en ”drejebog”, hvor projektet kan følges fra udvalget og klubbens første tanker til drømmen søsættes. Hvordan bevillinger og fondsmidler er kommet i hus og udførelsen af "Aktivitetspladsen Oasen" bliver en realitet. Vores drejebog er lige på trapperne til udgivelse!